Fuld af energi, glæde og fagligt engagement
- bliv pædagog i Kirke Værløse Børnehus
Du har humor, du er fuld af omsorg og handlekraft, og du er rigtig god til at reflektere over børnene og deres dagligdag. Du har energi og vilje til at indgå i berigende samarbejde med personale, forældre, børn, og gode kollegaer.
Genkender du dig selv? Så læs endelig videre!
Børnehuset Kirke Værløse søger nemlig en pædagog i børnehaven som dig til en stilling på 34-37 timer om ugen fra den 1. september eller snarest derefter.
Børnehus i landsbymiljø
Børnehuset ligger i et landsbymiljø i det gamle Kirke Værløse, hvor bussen går lige til døren. Huset har 75 dejlige børn og 19 medarbejdere. De yngste børn fra 0-3 år er fordelt i to vuggestuer, Lærker og Svaler, mens børnehavebørnene har base i to aldersblandede stuer Fasaner og Svaner. Både vuggestue og børnehave arbejder også med alderssvarende interessegrupper på tværs af stuerne.
Læreplaner kobles med værdier
I dagligdagen satser vi på at udvikle indsigt, respekt, læring og glæde i såvel børne- som voksenperspektiv og på at koble læreplaner sammen med Furesø Kommunes værdisæt DEKUR, som står for Dialog, Engagement, Kvalitet, Udvikling og Respekt.
Vi har god plads både ude og inde og har derfor rige muligheder for kreative udfoldelser. I 2010 har vi ændret mange ting, både udendørs og indendørs, som vi er rigtig glade for.
Fra 2009 er vi blevet én af syv afdelinger i "Sydvest", der er én af Furesø Kommunes fire områdeinstitutioner, hvilket åbner op for nye og spændende muligheder.
Er du interesseret?
Du er meget velkommen her i mulighedernes hus! Kontakt daglig leder Pia Loran på tlf. 7235 8445 eller via mail plor@furesoe.dk
(dog ferie i uge 31+32).
Ansøgningsfrist den 15. august 2010.