Leder
søges til Dansk Røde Kors Børnehave
Dansk Røde Kors Børnehave søger en
engageret og initiativrig leder, der i samspil med personale og forældre vil
være med til at fastholde og videreudvikle en god og tryg hverdag i børnehaven.
Dansk Røde Kors Børnehave er en selvejende
institution med 40 skønne og velfungerende børn fordelt på 2 stuer. Vi bor
centralt i Lyngby – kort til offentlige transportmidler og tæt på natur som
stranden og Dyrehaven.
Stillingen, der er normeret til 35 timer –
heraf 25 kontortimer – er ledig pr. 1. september 2010.
Dansk Røde Kors Børnehave ønsker sig en
leder
- der har lyst og evner til samspil med personale og forældre,
- der i processen kan være både empatisk og ansvarsbevidst,
- der ønsker at være medvirkende til, at børnene har en hverdag,
der bygger på tryghed, omsorg og nærvær,
- der har interesse for at varetage det overordnede økonomiske
ansvar for institutionen,
- der evner at stå for de administrative opgaver, som naturligt
knytter sig til lederrollen,
- der har lyst til at indgå i et tværfagligt samarbejde i kommunen,
og
- der i øvrigt kan holde mange bolde i luften på en og samme
tid.
Dansk
Røde Kors Børnehave kan tilbyde
- En børnehave med overskud i hverdagen.
- En stabil og engageret personalegruppe, der har været i
institutionen i mange år.
- En engageret og initiativrig forældregruppe, der gerne tager et
aktivt medansvar for institutionen.
- En arbejdsplads med humor, varme og indbyrdes respekt for
hinanden.
- En gammel charmerende villa med en skøn og stor have/legeplads.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende
overenskomst – herunder reglerne om Ny Løn.
Ring gerne for flere oplysninger på tlf.
45 88 42 70 – spørg efter Charlotte.
Ansøgningsfrist
9. august 2010.
Hvis du har mulighed for det, må du meget
gerne kigge forbi og hilse på – og aflevere din ansøgning personligt.
Ellers sendes ansøgningen til: Dansk Røde
Kors Børnehave, Hjortholmsvej 4, 2800 Lyngby
Att: Charlotte.
Vi glæder os til at høre fra dig!
www.drkboernehave.ltk.dk